Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Stuer

I platangården har vi 4 stuer med 12 børn på hver. Vi ligger i stueetagen på en beboelse ejendom tilbagetrukket fra Frederiksberg Allé, en lille oase med høje træer og græsarealer. Hver stuer har egen udgang til vores dejlige legeplads, hvilket vi alle sammen nyder rigtig meget. Vi ligger også tæt på Frederiksberg have og Søndermarken som er yndede udflugtsmål.

Vi er fordelt med 2 stuer i hver ende af huset.  Køkkenet, all-rummet og kontoret ligger  i midten og har en meget central og synlig placering både for børn, forældre, ansatte og andre besøgende i Platangården.

Stuerne er navngivet med farverne Blå, Grøn, Rød og Gul og har tilknyttet 3 faste voksne, med udgangspunkt i 2 pædagoger og en medhjælper. Timerne er fordelt således at der er 3 om formiddagen og 2 om eftermiddagen. Platangården har også faste vikarer ansat som fordeles på de stuer hvor der enten er sygdom, kurser, møder osv. Det vil sige at børnene også kender vikarerne rigtig godt.